Elskerens krig
Kristoffer Granov
10.09.2018
Chefredaktør Kristoffer Granov på ATLAS skriver om den litterære journalistiks erkendelsepotentiale, hvis vi erklærer en kærlig krig mod samfundet. ATLAS vil dele ud af deres store viden til Praudas Festival for nye medier.
I 1962 skrev den amerikanske forfatter James Baldwin i essayet The Creative Process, at kunstneren befinder sig en slags krig med sit samfund. Ikke en krig, hvor man skal nedkæmpe en fjende, men hvad Baldwin kaldte en »elskerens krig«, hvor man som elskeren gør, forsøger at afsløre den elskede for sig selv, og med den åbenbaring, sætte sig fri. For jo bedre et samfund kender sig selv, des bedre bliver dets mulighed også for at blive et bedre samfund. Det er blandt andet derfor vi på ATLAS bruger skønlitterære forfattere til at skrive journalistik.
En af de mest læste historier i ATLAS de sidste par år, var dengang vi bad forfatter Kristian Bang-Foss besøge moderniseringsstyrelsen. Ikke for at drille de åndløse djøffere, men for at finde ud af, hvad de egentlig laver i den dæmoniserede enhed. En forfatter, eller for den sags skyld en anden slags kunstner, vil møde verden med et andet blik en den mere formaliserede og skolede journalistik. Ikke at der som sådan er noget galt med journalistikken (selvom den af og til er lidt kedelig og forudsigelig), men i Danmark findes der en ret snæver opfattelse af, hvad journalistik kan være. Her på ATLAS mener vi , at der godt må være plads til en journalistisk tilgang, der ligesom kunsten eller filosofien, godt ved, at vi ikke kan sige sandheden om et fænomen, men gerne sige noget tankevækkende om samtiden. God kunst er ofte tvetydig og det samme gælder litterær journalistik. Kunst har det til fælles med journalistikken, at den har et erkendelsespotentiale, der kan gøre os bedre til at agere i vores samtid. Kunsterens samfundsengagement får på den måde en praktisk dimension, der måske kan komme os alle til gode. Som Baldwin skriver i sit essay: »A higher level of consciousness among the people is the only hope we have, now or in the future, of minimizing human damage.«
“At gøre brug af et kunstnerisk — eller for den sags skyld antropologisk eller filosofisk — blik i journalistikken, kan gøre den bedre til at afsløre os selv. Samtidig er vi overbeviste om, at den offentlige samtale har godt af en forfatters blik og følsomhed til at afdækkenogle af de aktuelle emner vi diskuterer.”
Vi synes, at journalistikken har nogle gode og sunde principper, som vi tror på er vigtige. Og vi mener bestemt ikke, at litterær journalistik skal erstatte al den gode kritiske journalistik, der bliver lavet i dag. Men mere essayistiske overvejelser og betragtninger er også relevante, når vi skal prøve at forstå en samtid, der kan virke mere og mere kompleks. Her kan der kan være noget værdifuldt i at underkaste en forfatters sproglige dygtighed nogle udfordringer ved nærmest at tvinge dem ind i journalistikken. Som for eksempel ikke selv at vælge emne, form, tid og sted. Måske kan man driste sig til at sige, at vores publicistiske rolle her er at mediere forholdet mellem kunsten og samfundet. At gøre brug af et kunstnerisk – eller for den sags skyld antropologisk eller filosofisk – blik i journalistikken, kan gøre den bedre til at afsløre os selv. Samtidig er vi overbeviste om, at den offentlige samtale har godt af en forfatters blik og følsomhed til at afdækkenogle af de aktuelle emner vi diskuterer.
»Elskerens krig« er et blik og en nysgerrighed. Den konflikt man har med samfundet, er ikke den samme som den pseudokonflikt, man ofte ser udfoldet i den politiske journalistik. Blikket er aldrig objektivt. Hverken journalistens eller kunsterens. Det skal vi udnytte som en fordel, der driver vores nysgerrighed. Journalistikkens forhold til samfundet skal også være elskerens krig, fordi vi vil det det bedste, selvom vi står i opposition til både det og magten.
Artiklen er skrevet af Kristoffer Granov, chefredaktør ATLAS. Læs mere om ATLAS her. Illustration: Nina Dissing.