Adresse: UNION – Nørre Allé 7 – 2200 København N
Dato og tid: Den 20. november, klokken 10–18
2 gratis festivalbilletter til mediemedlemmer af Prauda
Den fysiske festival den 20. november hos UNION er desværre allerede udsolgt, men hvis du er mediemedlem af foreningen kan du stadig få to billetter til d. 20. november hos UNION, hvor de gode folk fra Send Flere Krydderier står for frokost og eftermiddagskaffe/eftermiddagste.
Vi har i år valgt at lave et meget mindre festival-event, fordi den nuværende pandemi har gjort det svært at forudisge, hvordan vi overhovedet var muligt at lave denne festival. Et lille setup, betød også, at vi nemmere kunne sadle om, hvis situationen ændrede sig. På trods af de nye corona-retningslinjer har vi stadig mulighed for at gennemføre festivalen, men med en række nye restriktioner.
For at imødekomme dette års festival begrænsede deltageradgang, har vi igangsat en række initiativer, så alt indhold fra festivalen - på den ene eller anden måde - bliver tilgængeligt online. Vi laver Q&A-interviews med alle speakers og får dem til at anbefale videre læsning om diversitet og repræsentation i medier. Samtidig bliver dele af festivalen livestreamet og efterfølgende gør vi video-indhold fra festivalen tilgængeligt som ressourcer, man gratis kan få adgang til på vores hjemmeside. I løbet af ugen op til den 20. november vil vi lave samtaler, der kan følges live.
På trods af de nye corona-restriktioner kan vores festival fortsætte som planlagt, fordi det regnes for at være et kulturelt arrangement med siddende deltagere.
→ Det betyder, at det kan gennemføres så længe, der er 2 m2 per siddende gæst, 1 meters afstand mellem hver deltager og alle ser i samme retning.
→ Vi sørger selvfølgelig for masker til alle deltagende og sørger selvfølgelig også for, at der er håndsprit overalt.
→ Vi har adgang til restauranten Send Flere Krydderier, så vi forventer, at der vil være en spredning af mennesker, der betyder, at der ikke opstår hårdknuder af mennesker.
Skriv til kasperjacek@baggrund.com for information om dette års festival og billetter.